Bureaukrati

Bureaukrati

Bureaukrati er en organisationsteori af Max Weber (1864-1920) præsenterede de fleste begreber indenfor bureaukratiske organisationer. Ordet bureaukrati betyder at en organisation, der er kendetegnet ved regler, procedurer, upersonlige forhold og hierarkier af forholdet mellem autoritet og ansvar. Den kan minde om den klassiske teori.

Kendetegn ved bureaukrati

  • Det første kendetegn er hierarki som er en måde at rang ordne forskellige positioner i faldende rækkefølge fra top til bund i en organisation. Dette ses ofte som et træ med en masse grene hvor de højeste magter starter øverst oppe ved direktøren og ned til medarbejderne.
  • Hver mand kender sit job, og udfører måske det samme hver eneste dag. Han eller hun er god til deres ansvarsområde og det meste er rutinemæssige jobs.
  • Virksomheden har ofte en personalehåndbog som medarbejderne skal følge. Regler og procedure er normalt på arbejdspladsen, og der forventes ikke at medarbejderen ser objektiv på dem.
  • Upersonlig virksomhed med regler alle skal følge, og hvor følelser ikke skal involveres.
  • Formelt valg. Alle organisationsmedlemmer blev udvalgt på baggrund af kvalifikation af teknik, der blev certificeret ved træning, uddannelse, formelle eksamener.

Fordele

  • Eksperter – Medarbejderne har været deres områder og kender deres arbejdsområder overlegent.
  • Stabilitet – forudsigelighederne, reglerne og muligheden for at specialisere sig indenfor sit område, giver ofte en god sikkerhed og muligheden for at beholde sit job.
  • Struktur – Hierarki og regler giver virksomheden en struktur hvor alle medarbejdere kender deres ’’plads’’ og på den måde kan undgå store magt konflikter.
  • Tidsplaner – De er nemme at overholde, pga. virksomhedens indre struktur i organisationen.

Ulemper

  • Ufleksibelt – Stramme regler kan virke skræmmende for medarbejderne som ofte kan føle sig som en brik i et stort puslespil
  • Upersonligt – Bureaukrati lægger vægt på mekanisk måde at gøre tingene på. Derfor bliver medarbejdernes enkle behov og følelser tilsidesat. I stedet skal alle følge de præcis samme regler og procedure. (du kan læse mere om medarbejderens behov i Maslows behovspyramide)
  • Motivation – Når en medarbejder skal udføre det samme arbejde, kan medarbejderen føle sig forsømt i sin specialisering og kan mangle motivation i form af løn, bonusser, ros. Det hele kan blive meget mekanisk da værkføreren ofte holder sig til sine egne opgaver og ikke nødvendigvis ved hvordan den enkle medarbejder gerne vil motiveres.
  • Ledelse – ledere i bureaukratier er ofte kendt for at bruge magt og status i organisationen. Dette vises ofte tydeligt overfor dem som er under dem i organisationen som tydeligt kan ses og mærke rangforskellen.
  • Tilliden – da medarbejderen mærker den store rangforskel, vil han eller hun sjældent gå til ledelsen med arbejdsproblemer. Dette skaber en organisation hvor medarbejder og leder ikke har en dybere relation.
  • Papir – Medarbejdere skal registrere alt på papir, og det koster både tid og penge.

Er bureaukrati en god metode?

Der hvor denne metode bruges bedst er i virksomheder som ikke forventes at ændre hverken strategi eller organisation.
Denne metode er nemlig meget mekanisk og ser ikke hver enkle medarbejders behov. Men virksomheder hvor de gerne vil være bæredygtige, innovative og have en åben organisation, der vil bureaukrati ikke kunne fungere.


Der er ikke meget plads for den enkle medarbejder til at kunne udvikle sig, og arbejde sig op i en organisation. Medarbejderen vil ikke have meget tillid til den øverste da denne metode ikke er humanisere for en organisation. Her er struktur og regler sat i forsædet.

Kommentar

Scroll til toppen