Porters five forces
Porters Five Forces er udviklet af Michael Porter fra Harvard Business School.
Modellen er et godt sublimat til en SWOT-analyse, her kan du nemlig gå ind og se på den substituerende konkurrence som der er udover den almindelige konkurrence. Samt kan du gå ind og kigge på leverandører.
Hvis du er mellemforhandler, kan du vælge mellem forskellige leverandører, og kan vælge efter pris og kvalitet.
Five forces består af:
- Konkurrencesituationen i branchen
- Trussel fra nye udbydere
- Leverandørers forhandlingsstyrke
- Køberens forhandlingsstyrke
- Konkurrencesituationen i branchen
Konkurrencesituationen i branchen
Nogle brancher har en lav fortjeneste her er det ofte homogene produkter, mens heterogene produkter har en højere fortjeneste.
Nogle virksomheder vil prøve at være konkurrencedygtige på pris, hvorimod andre virksomheder vil være stærke på brand eller prøve at differentiere sig fra de andre virksomheder.
Priskonkurrence er når der sker en priskonkurrence i en branche og virksomhederne byder mod hinanden for at få deres del af markedsandelen. Her får virksomhederne ofte lavere fortjeneste for deres produkter eller ydelser.
Mærkevareprofil er når virksomhederne som sælger et velkendt brand tillader at tage en højere pris end konkurrenterne. Et eksempel kan være Redbull som koster væsentligt mere end konkurrenterne, men kunderne betaler gerne det ekstra for deres brand
Truslen fra nye udbydere
Den første del i porters five forces er truslen fra nye udbydere. Hvis nye deltagere kommer ind i en branche, vil de prøve at vinde markedsandele og kunder. Eksisterende virksomheders position er stærkere, hvis der er hindringer for at komme ind på markedet.
Hvis adgangsbarrierer er lav, vil truslen fra nye konkurrenter være høj og omvendt. Det afhænger meget om hvor mange konkurrenter man har og om man er i red eller blue ocean. For eksempel har tøjbranchen rigtig mange konkurrenter, da det er nemmere at komme ind på markedet. En virksomhed som Apple, har få konkurrenter og har det man kalder differentieret duopol, sammen med Samsung.
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Dette element i porters five forces fortæller om hvor virksomheden er i konkurrence formerne, og om de har stor eller lav konkurrence.
En leverandørers forhandlingsstyrke er høj hvis den selv kan fastsætte en markedspris for sit produkt, og stadig være en succesfuld virksomhed. Dette fortæller at virksomheden har fat i et populært og unikt produkt.
Købernes forhandlingsstyrke
Når kunden skal købe et produkt, er der mange ting der kan spille ind. Det kan enten være prisen, hvor kunden opsøger den billigste løsning.
Det kan lige såvel være at kunden leder efter et design produkt, eller at kunden leder efter en troværdig og nem virksomhed, som kan give kunden den bedste købsoplevelse.
Nogle produkter er nemmere end andre for kunden at lave et impulskøb på, dette kan være en fordel for virksomheder som sælger billiger produkter. De færreste personer laver et impulskøb på en ny bil, men derimod sagtens kan lave et impulskøb på brugskunst eller på dagligvare.
Kunder har en tendens til at have stærk forhandlingsstyrke, når:
- Der er kun få af dem (for eksempel online virksomheder som viser ’’få på lager’’)
- De kan vælge mellem en lang række leverandørvirksomheder
- De finder det nemt og billigt at skifte til alternative konkurrenter
- Billige varer
- Troværdighed og tillid
Konkurrence fra substituerende produkter
Substituerende produkter som går ind og truer på den snæver konkurrence. Disse konkurrenter må en virksomhed ikke ignorere.
For eksempel er Cult en konkurrent til Redbull, men substituerende produkter som opfylder en lignende behov (hvis behovet er at holde sig vågen) kan kaffe mærker være konkurrent pga. koffein og energien.
