Sociale købemotiver i 4 elementer
Sociale købemotiver er hvor det gælder om at sende et signal eller motiv til en bestemt række mennesker. Derfor i stor grad er socialt præget og ikke nødvendigvis dette som vedkommende egentlig ønskede.
En persons valg kan være præget af hvad andre synes, og derfor er alt andet end et funktionelt valg for det enkle individ.
Vi kan lade os styre af hvad andre tænker om de valg og køb vi gør. Nogle virksomheder bruger denne metode når de skal markedsføre deres produkter, da de ved det gælder om at sende de helt rigtige signaler til deres kundesegment.
Bandwagon
Det første element i de sociale købemotiver er Bandwagon.
Bandwagon sker når en person køber det fordi alle andre gør det. Det kan være mærketøj, den nyeste telefon mm.
- Bandwagon er, når folk begynder at gøre noget, fordi andre gør det.
- Kan tilskrives psykologiske, sociale og økonomiske elementer.
- Bandwagon-effekten kommer fra politik, hvor folk stemmer på den kandidat, der ser ud til at have mest støtte, fordi de vil være på det vindende hold.
Bandwagon-effekten er et psykologisk fænomen, hvor folk gør noget primært fordi andre mennesker gør eller køber det. Det ses ofte hos teenager som gerne vil være ligesom de andre og helst ikke skille sig for meget ud.
Udtrykket Bandwagon ses ofte i politik hvor BandWagon effekten afgøre hvem der stemmes på.
Som sagt så stammer fænomenet fra psykologiske, sociologiske og til en vis grad økonomiske faktorer. Alle elsker at være på den side hvor det går bedst, altså det vindende hold. De vil gerne opnå den samme sociale status ved at gøre det samme som for dem det går godt for.
Det er ikke kun teenager som er en del af denne effekt, men det ses mange steder, hvor vi lader os følge med strømmen og tager den samme beslutning som andre gør. Det kan være i politik, aktiemarkedet, tøj, sport og meget andet.
Læs mere om bandwagon her
Snob effekten
Det næste element i de sociale købemotiver er Snob effekten.
Snob effekten er når en person køber anderledes for at skille sig ud fra de andre. Når en person bevidst vælger at købe special produkter af for eksempel dagligvare, øl, vin mm. Her har personen brug for at vise sin adskillelse fra andre og gerne være det ekstra.
Veblen effekten
Det tredje element i de sociale købemotiver er veblen.
Veblen er når en person køber dyrt for at vise økonomisk power. Det kan være dyre mærkevare som Chanel, Gucci, Hugo Boss mm. Det er ikke nødvendigvis fordi personen har den økonomiske power, men mere fordi vedkommende synes det giver en højere social status.
Thrifty effekten
Det sidste element i de sociale købemotiver er thrifty effekten
Thrifty effekten er når en person går efter de billigste og bedste køb og derefter kan få lov at fortælle andre om det. Det kan være en som genbrugsshopper eller køber lavpris produkter. Vi elsker at vise det vi er stolte over, og her får personen et rush over at vise de billige gode køb frem for omgivelserne.
Når de sociale købemotiver også er funktionelle
En person kan også have funktionelle motiver, hvor der købes noget efter hvor funktionelt det er og ikke hvad det kan give i social status.
Men begge elementer kan også spille ind, for eksempel når vi køber en bil, hvor vi gerne vil have den økonomiske bil som ikke koster så meget i hverken forsikringer eller benzin, og hvor vi går efter det fornuftige valg.
Men vi kan på samme tid kan vi have krav til det fornuftige valg og endda betale mere for den økonomiske bil. Fordi vi ønsker en bestemt farve, model eller ekstra udstyr. Her spiller de 4 sociale købsmotiver ind