Målgruppestrategi
Når du opretter din målgruppestrategi er det vigtigt at overveje hvilke typer markedsmålretninger du vil bruge.
I SMP-modellen kommer vi ind på målgruppestrategi og hvilke elementer virksomhederne skal tage stilling til for opnå en korrekt strategi.
I målgruppestrategi findes der fire elementer:
- Uddifferentieret markedsføring
- Differentieret markedsføring
- Koncentreret markedsføring
- One-to-One markedsføring
Udifferentieret markedsføring
Det første element i målgruppestrategi er uddifferentieret markedsføring, som også kan betegnes som en massemarkedsføring. Grundlæggende er der slet ingen målretning. Alle er en potentiel kunde.
Pointen med massemarkedsføring er at nå ud til så mange mennesker som muligt i håb om, at de vil begynde at bruge dit produkt, tjeneste eller ydelse. En fordel ved denne tilgang er, at den er omkostningseffektiv.
Det er billigere for brands at fremstille varer og producere indhold, der er målrettet mod, ja, alle.
Massemarkedsføring opstår normalt, når et brand har et produkt eller en tjeneste, der har en høj markedsappel. Dette er mest almindeligt når det kommer til produkter, som folk altid har brug for eller ønsker. Ligesom tandpasta, toiletrulle, opvaskemiddel, møbler og så videre.
Differentieret markedsføring
Differentieret markedsmålretning er den mest brugte markedsføring strategi for virksomhederne, da markedsføringen tilpasses de forskellige segmenter.
Det giver mening at brands identificerer flere markedssegmenter og derefter designer separate, koncentrerede strategier til de forskellige segmenter de har. Her kan virksomheden bedre nå ud til målgruppen og ikke bare spytter penge efter en masse som ikke har relevans for produktet.
Segmenteret markedsmålretning forstår at forbrugerne passer ind i forskellige grupper, der kræver og reagerer godt på personalisering. Her kan en virksomhed bruge en SMUK model til segmentering, og en parametermix model som er god til at finde den rigtige markedsførings strategi.
Koncentreret markedsføring
Koncentreret markedsføring kaldes ofte ‘niche marketing’’ og har ofte en snæver målgruppe.
Det væsentlige her er at niche-marketing lægger alt sit fokus på en eller et par, smalle, specifikke forbrugergrupper. Brands kanaliserer al deres marketingindsats mod deres unikt definerede segment af befolkningen med det formål at eje dette særlige segment over deres konkurrenter.
One-to-One markedsføring
Sidste fase i målgruppestrategi er one-to-one markedsføring.
One-to-one markedsføring også kaldes micro segmentering er målrettet mod en bestemt gruppe (eller individ inden for et nichemarked.
Denne strategi er meget målrettet, da al markedsføringsindsats er fokuseret på de forskellige karakteristika for disse små grupper eller enkeltpersoner. One-to-one markedsføring findes ofte på B2B markedet, men er i stigende grad også begyndt at ses på B2C markedet.